RVS Technology® - dybere end overfladen

RVS-TEC Gi´ din motor det glatte lag..

Industriel anvendelse af RVS Geoactivatorer

RVS Geoactivatorer anvendes til at forbedre de fysisk-kemiske egenskaber på friktionsdele lavet af forskellige materialer og anvendt i forskellige typer maskineri.

Afhængig af typen på friktionsparrene, geometrien på kontaktfladerne, belastningen på dem, og hvilket materiale der er anvendt, giver forskellige tribo-tekniske effekter, som har indflydelse på slidtage.

RVS Geoactivatorer er, p.g.a. deres unikke egenskaber, i stand til at forebygge de sædvanlige destruktive faktorer, så som elektrokemisk korrosion, rivning, andre former for mekaniske skader og slid, samt skrøbelighed skabt af hydrogen o.s.v.

RVS Geoactivatorer anvendes ikke kun præventivt, men også som en renoverings og genopbyggende metode. Denne form for anvendelse har bevist sine evner, gennem utallige forsøg og direkte anvendelse i forskelligt maskineri (friktionspar). Når RVS Geoactivatorer anvendes til genopbygning, medfører det gennem "hydrogen cracking" af overfladerne gendannelse af de oprindelige geometriske dimensioner med den nydannede overflade (op til 1.1 mm tyk!), og udjævning af metaloverfladerne.

Disse egenskaber ved RVS Geoactivatorer har selv bevist dere positive effekt.

.

Hvad er RVS Geoactivator?

RVS er en multikomponent findelt blanding af serpentinit, chlorid, caolinit og andre mineraler. Der er overvejende anvendt mineraler af typen serpentinitter i fremstillingsprocessen.

Selvom de tekniske egenskaber er fuldt ud dokumenteret, er de tribologiske egenskaber ikke blevet undersøgt nær så meget. Derfor anvendes de ikke så meget indenfor smøring. De eneste kendte mineraler anvendt til smøring er talc, grafit og molybdæn.

Gennem geologiske studier, ved vi at i virkeligheden spiller silikaterne (serpentiniterne) en rolle ved grænse smøring - glide spejle - i jordlagenes bevægelse og udskiftning. Gennem de sidste 30 år har russiske videnskabsmænd gjort adskillige opdagelser og fremskridt (Garkunov & Kragelsky 1969, Silin et al. 1971, Marinich et al. 1981), i retning af, hvad der i dag kendes som konceptet "geo-tribo power engineering", og - som resultat - "geo power engineering". Mulighederne for teknisk anvendelse af "glide spejle" mage til naturens på friktionsflader (tribojoints) i mekanismer i rigtig drift var grundideen til udviklingen af RVS Geoactivatorer. De moderne forskningsmetoder har i praksis bevist behovet for og egenskaberne ved RVS geoactivatorer lavet af de ældste mineraler.

.

Teknisk - økonomisk- effektivitet ved brugen af RVS Geoactivatorer

De positive praktiske resultater ved brugen af RVS compound på forskellige typer udstyr kan ikke bortforklares, og er bevist mange gange af forskellige brugere i mange lande verden over.

De væsentligste tekniske - økonomiske gevinster er:

  • friktions nedsættelse med 30 % eller mere

  • slidbeskyttelsen hæves med 50 til 200 %

  • levetiden på smøremidler forlænges med 50 til 200 %

  • energi og brændstofforbrug sænkes 15 til 20 %

  • reduktion af støj og vibrationer m. m.

Alle egenskaberne ovenfor medfører kolossal økonomisk gevinst og muligheder for at løse mange tekniske og økologiske problemer ved utallige industrielle processer.

Ud over det allerede nævnte, gør RVS Technology det muligt at genopbygge slidte overflader til deres optimale dimensioner, og derved reducere omkostninger til reparationer og udskiftning af dyre dele..

Den væsentlige grund til at RVS Geoactivatorer ikke er mere udbredte er, at der pt. ikke findes mere information om produkterne, idet det er så nyt på markedet.

Test af RVS Geoactivatorer i laboratorier kan ikke gøres med de tradionelle standardtests, som anvendes til tribologi, idet disse tester smørefilm eller dele på overflader, som forud er behandlet, og processen med RVS Compound bliver ikke taget i betragtning. På den anden side kan en person, som forstår RVS teknologien godt udføre de forskellige test efter korrekt RVS behandling.

.

Egenskaberne af processen i et tribosystem og effekten af geoactivatorer.

Vi vil studere emnet kun set ud fra metallurgisk synspunkt, idet det bedst beskriver processen, som beskrives herunder.

Et tribosystem er en samling af 2 eller flere legemer, som ændrer deres bevægelser i forskellig retning uafbrudt med en vekselvirkning på forskellige områder til følge.. Vi bruger udtrykket vekselvirkning indenfor mange forskellige typer processer, som foregår i henhold til deres egne love.. Sådanne vekselvirkende processer kan være mekaniske, fysiske, kemiske, elektriske o.s.v.

Man skal bemærke, at alle disse typer vekselvirkende processer foregår i et og samme tribosystem, og at når disse processer opstår samtidigt, er de komplicerede, og påvirker hinanden.

Her skal også påpeges, at den største del af de beskrevne interaktive processer skal betragtes som mikroprocesser, hvilke ikke altid lader sig beskrive med konventionelle termer (eller lader sig beskrive med p.g.a. unøjagtige måleresultater).

For enkelthedens skyld skal vi først betragte et generelt smøresystem som en interaktion mellem 3 dele:stål-smøremiddel-stål, uden at tage hensyn til typen af relativ bevægelse, kemisk sammensætning eller ydre påvirkninger, eftersom disse ikke påvirker særlig meget på mikroprocesniveau.

Vi fortsætter ud fra det faktum, at størrelsen af "arbejdende" RVS partikler er fra 1 til 20 µm, tykkelsen på smørefilmen er fra 5 til 20 µm, og at overfladeruheden på metaldelene kan sammenlignes med disse størrelser, hvilket svarer meget godt til virkeligheden i de fleste smøresystemer. Alt dette betyder, sådanne mikroprocesser i smøresystemer ikke altid stemmer med konventionelle ideer og forklaringer.

Når metaloverflader i bevægelse kører mod hinanden, brydes toppene i kontaktoverfladerne. Når disse mikroskopiske toppe kolliderer, foregår der flere forskellige processer samtidigt:
.

1.

Smørefilmen bliver brudt, hvilket resulterer i tørfriktion.

2.

Toppene brækker, hvilket frigiver varmeenergi i orådet af 400°C til 1100°C (for middel kulstofstål), smeltefase og lagforskydning opstår.

3.

Bevægelse af opbyggede lag på ståloverfladen, hvilket fører til elektriske energier og magnetfelter.

4.

Effekten af alle disse processer påvirker RVS partiklerne.

5.

Mekanisk påvirkning af RVS partiklerne bryder bindingerne af Si-O-Si: Si-O-OH-Metal; Si-O-OH etc.

6.

Forekomsten af flydende bevægelser i metallet bevirker lokale mikrometallurgiske processer ved hjælp af RVS partiklerne.

7.

RVS partiklerne er katalysator for re-oxidation, gendannere etc. idet de har alle de nødvendige egenskaber til dette.

.

Hvis vi tager det faktum, at den beskrevne proces foregår uden nævneværdige ydre påvirkninger, så som ilt, kan vi ignorere indflydelsen fra eksterne faktorer.

Så, efter at have konstateret opbygningen af nye lag i kontaktzonerne, og efter at have gjort det samme set ud fra en metallurgisk synsvinkel, kan vi drage konklusionen, at der er en mulig overensstemmelse mellem de fysiske-kemiske processer.

Vi skal nu undersøge de fysisk-kemiske processer, der finder sted.

Den generelle formulering på RVS er Mg6(Si4O10)(OH)8 med deltagende Fe, Ca, Ni. Ti, Cr, Cu, Pt, etc. som oxiderer og andre grupper.

Larsen parameteret antyder følgende (op til masse %)

SiO – 1%, SiO2 – 40%, Al2O3 – 1%, Fe2O3 – 3%, FeO – 1%, MgO – 40% etc.; H2O – (13 – 20%).

Hvis vi sammenligner værdierne med de tilsætninger, der sædvanligvis anvendes indenfor metallurgien, finder vi så igen visse overensstemmelser med opbygningen af kiselmetaller (Si–Ca, Ca–Si–Al), ferrosilikater (Fe–Si) etc.

Når reaktionerne finder sted under de nævnte faktorer på ståloverflader, får vi den oxidations-reduktions-reaktion, som er hele kernen: typiske oscillerende kemiske reaktioner, som forhøjer koncentrationen af tre substanser. Disse processer er blevet gennemgående beskrevet i værket af G. Heinike "Tribochemistry" og af I.K. Pokhodnia, V.I. Shvachko et al. "On the mechanism of influence of oxygen on metals".

Som følge af disse 3 og andre forskeres arbejde ved vi:

For dannelsen af stabile oxidations-reduktions-reaktioner i et smøresystem, er tilstedeværelsen af hydroxidioner, (som virker som katalysatorer på metaloverflader med forskellige sammensætninger), nødvendige. Sådanne betingelser forhindrer dannelsen af frie radikaler, og dermed udslip af disse fra arbejdsområdet. På grund af dette bliver metal-ionerne i friktionsområdet, og forhindrer derved slid på overfladerne. Vi ved på basis af ovenstående forskning, at vand er et biprodukt ved forskellige stadier i processen. Det opbyggede hydrolag deltager efterfølgende i processen ved at reducere friktionskraften og slidtagen i smøresystemet.

Da der anvendes hydrosilikater med metal, har vi den ovennævnte fysiske og kemiske sammensætning, som beror på komplekse konglomerater af oktahedron og tetrahedron blandinger med bindingerne Si–O–Si, Si–O–OH–Metal, etc.

Når de mekaniske og termiske bindinger brydes, får vi forbindelser af typen Si–O–, Si–O–OH– og dannelsen af vand (H2O) som et resultat af frigivelsen af H fra metallet og frigørelse af bundet vand i mineralet. På samme tid foregår der takket være dette en aktiv udskiftningsproces af bindinger og dannelse af nye bindinger: Si–O–OH, Si–O–Fe, etc. Denne proces leder til den efterfølgende reaktion mellem RVS krystallerne og metallagenes krystaller:

Mg6[Si4O10](OH)8 + Fe2O3 + H2 ? 4(MgFe)SiO4 + 5H2O

Denne reaktion er bevist i praksis ved at ekstrahere en relativ stor mængde vand og efterfølgende periodisk analyse af overfladerne efter Interaktionen med RVS. Det modsvarer argumenterne fremført af Heid og Bannister omkring den termiske transformation af serpentiniter:


Vi ser 2 identiske reaktioner, som frigør vand og derved muliggør at erstatte "olivin" med "forsterite + silica". Begge disse reaktioner finder sted under identiske omstændigheder, og med sammenlignelig mængde optagen energi.

Når vi undersøger processen nærmere ud fra metallurgisk synspunkt, og i et smøresystem som her, kan vi se, at de er identiske, og at energiforbruget er ens.

Så, den tribotekniske vurdering af geoactivatorerne skal ses på deres muligheder for at opfylde og aktivere mikrometallurgiske processer, hvor vi som resultat får overflader af metalsilikater, som er identiske med forsterites (oliviner). Det betyder, at grundlæggende at geoactivatorerne skal have følgende egenskaber: energidensitet, aktiv med hydrogen, og interaktion med vand. Vi skal også tage deres struktur med i beregningen. Elektrisk modstand og andre egenskaber spiller også en vigtig rolle. Alle geoactivatorer, som anvendes i dag, har mere eller mindre de nævnte egenskaber.

Uden at gå i detaljer skal nævnes de grundlæggende positive forskelle mellem RVS og andre geoactivators:
.

1.

Høj specifik elektrisk modstand: 106Ohm, hvilket er nok til dæmpning af elektrokemisk og elektromagnetisk fænomen og reduktion af slidtage.

2.

Høje piezoelektriske egenskaber (en smule lavere end quartz), hvilket er nok til at undertrykke den triboelektriske effekt.

3.

Relativ dielektrisk penetrationsevner: 25-30 enheder, hvilket beviser analogiske evner for adhesion og cohesion (autohesion).

4.

Relativ magnetisk receptivitet: ~0.2, hvilket definitivt forstærker evnen til autohesion af magnetisk oprindelse.

5.

Specifik struktur, som giver anisotropiske egenskaber: Når atomerne i et lag har stærkere kovalente bindinger, end bindingerne mellem lagene, betyder det at de nødvendige kræfter til at flytte et atom i geoactivatorernes lag er mindre end kræfterne i bindingen til metallet.

6.

Lav varmeledningsevne: 10 gange lavere end de velkendtete faststofsmøremidler.

7.

Eksistensen af vandfase: Vand indgår som en del af strukturen i geoactivatorerne. Det bevirker,at stærke hydrerede og flydende lag dannes på overfladerne af forbindelserne, hvilket reducerer friktionskræfterne.

8.

Høj hårdhed i "a" laget, hvilket fremmer modstanden mod slid, og den høje flydegrænse (smeltepunkt).

.

Konklusion og udviklingsmuligheder:

RVS Technology er en revolutionerende teknologi, anvendelsesmulighederne indenfor industri og transport er enorme. Den traditionelle måde at tænke smøring på, kommer til at ændres, hvilket undervejs vil skabe modstand mod forandringer hos mange mennesker - selv specialister.

Stor-skala brug af en sådan teknologi vil tage år, men gennembruddet for teknologien kommer helt sikkert p.g.a. dens økonomiske-økologiske fordele.