Kompressionen i en forbrændingsmotor  - RVS-TEC - Gi´ din motor det glatte lag..

Alt forhandles gennem vores webshop: www.weboil.dk

Kompressionen i en motor er et akkumuleret tryk, som opbygges i cylinderen i slutningen af kompressionstakten hvor stemplet er på sit højeste. I en velfungerende motor skal den akkumulerede trykværdi opnås  på 2-3 kompressionstakter og være så nær motorproducentens parameter som muligt.

På højkomprimerede motorer (10,5 kg/cm² og højere) må kompressionsværdien ikke adskille sig mere end 1 kg/cm² mellem højeste respektive laveste værdi. På lavkomprimerede motorer (under 10 kg/cm²) må værdien ikke adskille sig mere end 0,7 kg/cm² mellem højeste og laveste værdi.

En cylinder med for lav kompression er en utæt cylinder, og som følge af lækagen går en del af den energi som skabes ved forbrændingen tabt. Samtidigt opstår der en anden negativ følgevirkning.

For at antændes hurtigt og give en fuldstændig forbrænding, skal luft / brændstofblandingen forvarmes til ca 400-500°C inden den antændes af gnisten. Denne forvarmning sker takket være komprimeringen, og hvis kompressionen er utilstrækkelig, når temperaturen ikke op til dette niveau – herved opstår yderligere energitab. Det bliver altså et dobbelt tab.

Den mest forekommende anledning til for lav kompression er mekanisk slid på stempelringe og cylindre. Dette problem behandles effektivt med RVS-teknikken.

Men der kan findes andre årsager til problemet så som:
– Utætte ventiler: Kan bero på fejljustering, dårlig pasning mellem ventil og ventilsæde, sprækket, eller brændt ventil. Disse problemer kan ikke løses med  RVS-teknikken.
Utætte ventiler kan også i nogen grad bero på slidte ventilstammer og ventilstyr – Dette kan renoveres med RVS-behandlingen.
– Utæt toppakning, revner i topstykket eller motorblokken, eller uspændstige stempelringe – kan heller ikke behandles med RVS.

Man kan herved konstatere, at det eneste som RVS-behandlingen er effektiv mod, er mekanisk slidtage – både når det gælder om at renovere allerede slidte maskiner, og også i forebyggende øjemed på velfungerende maskiner, hvor man pr tradition ved, at der før eller siden opstår problemer.

For høj kompression er heller ikke godt, idet det kan forårsage eftertænding. Årsagen til dette er høj sod ophobning i cylinder og på stempeltoppe. Dette er meget forstyrrende for motorfunktionen.

Selv om en benzinmotor med lav kompression endda kan fungere nogenlunde, er korrekt kompression i en dieselmotor helt afgørende – ved for lav kompression kan man oftest ikke starte motoren. Kompressionsforholdene i en dieselmotor er ofte højere end 20:1 og i en benzinmotor ligger den omkring 10:1. I en diesel motor antændes brændstoffet med den, af kompressionen op til 750°C opvarmede luft.

Billederne herunder viser kompressionstrykket på Ford Fiestas motor før og efter RVS-behandling. Som det kan ses, var motoren før behandlingen i ekstrem dårlig tilstand. RVS-behandlingen har genskabt motorens kompressionsparametrer til producentens angivne værdier.

Starten   Behandlingen begynder at virke   Slutresultatet viser en mærkbar forbedring

I en velfungerende motor skal kompressionen være så nær motorproducentens angivne værdier som muligt, og så ens som muligt. RVS-behandlingen sikrer dette.

Hvordan kan man finde den rigtige årsag til kompressionsproblemet?
Tag en kompressionsprøve. Hvis nogle af cylindrene viser for lav værdi, så prøv at tilsætte den pågældende cylinder ca 5-10 ml motorolie (ikke mere) og gentag så kompressionstesten. Er kompressionen steget, betyder det, at denne cylinder og stempelringene er slidte. Olien tætner nemlig cylinderen midlertidigt, og kompressionen stiger kortvarigt.

Efter RVS-renoveringen kan motoren en gang imellem banke ved gasgivning.

I dette tilfælde er det RVS-TEC motorbehandling man skal brug.

Sod ophobning   Problemet beror på for høj sod ophobning i forbrændingskammeret eller på for tidlig tænding respektive pumpeindstillingen på en dieselmotor.

Under mange kilometers kørsel er motordelene, som indvirker på ovennævnte indstillinger, gradvis blevet slidte, og er løbende justeret til de rådende forhold. Nu når motordelene er blevet genskabt til oprindelige tolerancer, skal den have en justering over det hele. Bemærk dog, at i de fleste bilmodeller fra -88 og senere justeres tomgang og tænding automatisk via styrenheden.

I alle tilfælde skal bankelyde og eftertænding behandles hurtigst muligt. For tidlig tænding medfører store belastninger i hele motoren. Desuden kan motoren overophedes.

Ved for høj sod ophobning formindskes forbrændingskammerets volumen, og dermed øges kompressionsforholdet. Da motoren var utæt før behandlingen, og en del af gaserne lækkede forbi stemplet, var trykket utilstrækkeligt til at opvarme brændstof-luftblandningen til over 500°C og antænde den. Når motoren nu er tæt, er trykket øget, og temperaturen under kompressionstakten i kamrene er nu så tilpas høj, at brændstoffet kan selvantænde uden gnist. Næsten som i en dieselmotor.

Sodbelægninger kan effektivt fjernes med renseprodukter. Se vores on-line butik www.weboil.dk under Prof renseprodukter (motorrens).
  
Alt forhandles gennem vores webshop: www.weboil.dk