Artikel i VeteranPosten om RVS-TEC, åbner i PDF format.
I forbindelse med interview i juni 2009, kom der følgende artikel ud at det i Motor-magasinet:
Artiklen var i forbindelse med temaet diesel, derfor overskriften.
Olietilsætning godt for dieselpumper
Normalt skal tilsætningsmidler til motorer tilsættes olien, hvor den gavner ved at nedsætte friktionen yderligere. Den normale olies opgaver er mange, og en af dem er at nedsætte friktionen, hvilket den gør ved at skabe en beskyttende film over metalfladerne, men selv med den bedste olie vil der forekomme friktion. RVS-teknologien fungerer anderledes end de konventionelle olietilsætningsmidler, idet midlet ikke er en olietilsætning, men i stedet opbygger den et metalkeramisk lag på alle slidfladerne. Den danske distributør af RVS-produkterne, Søren Siggaard, forklarer:
- RVS-produkterne fungerer ganske anderledes, idet midlet har en restaurerende effekt, da det er i stand til at opbygge et metalkeramisk lag, der hvor sliddet er. Det skal godt nok iblandes olien, men olien er kun bæremidlet for produktet og sikrer kun, at RVS-produktet havner alle de steder, hvor der er behov. Behandling med RVS kan foretages på benzin- og dieselmotorer, totaktsmotorer, gearkasser automatisk og manuel, bagtøjer, servostyrtøj, kuglelejer og dieselpumper, og det endelige og fulde og færdige resultat kommer først efter adskillige driftstimer. Det er primært møntet på at kunne forbedre kompressionen, mindske mekanisk støj, præstationsevnen og livslængden, men det kan også bruges på nyere motorer. Populært sagt lægger RVS et metalkeramisk lag på de steder, hvor sliddet er, og derved forsvinder de symptomer, der før var, som bankning og mekanisk støj fra eksempelvis dieselpumper og hydrauliske ventilløftere. Tager vi en motors stempel og cylinder som eksempel, vil der altid være en vis friktion mellem de to dele. Ved at tilsætte RVS til motorolien vil midlet dermed også komme i kontakt med stempel og cylindervæg. Da partiklerne i RVS er relativt store sammenlignet med de mikroskopiske dale og toppene i metaloverfladerne, findeles RVS-partiklerne her. Hvor friktionen og dermed også temperaturen er størst, starter en mikrometallurgisk reaktion, og det foregår der, hvor temperaturen i kontaktpunkterne lokalt kan stige til over 900° Celcius. Den lokalt høje temperatur, får RVS'en til at reagere ved at danne ferrosilikat, som er metalkeramiske krystaller, der har den egenskab, at de hæfter og binder sig til metallet.
Samtidig med at processen foregår, overføres skidtpartiklerne til olien. I takt med at processen fortsætter, dannes der en ferrosilikatstruktur i og ovenpå de oprindelige overflader. I eksemplet her, hvor det handler om stempler og cylindervægge, tætner det og kompenserer for slidtage. Tykkelsen på det nye metalkeramiske lag kan dog aldrig overstige de oprindelige tolerancer. Varmen får RVS til at reagere, men så snart friktionsniveauet og dermed varmeudviklingen er lav nok, stopper processen automatisk.
Søren Siggård fortæller, at flere autoværksteder anvender det, og han fortæller også, at det blandt andet bruges, når en bil har mekaniske lyde. Det kunne eksempelvis være støj fra en hydraulisk ventilløfter, dårlig kompression, en dieselpumpe, servostyretøj, automat- og mekaniske gearkasser med unormale lyde, hvor man ønsker at få lydene væk uden at skulle foretage en dyr adskillelse og reparation. Han fortæller yderligere, at midlet også kan anvendes i forebyggende øjemed, da selv nyere motorer, gearkasser, bagtøjer og andre dele kan nyde godt af en behandling.
Sovjetisk opdagelse
RVS-teknologien stammer fra Sovjetunionen fra den tid, hvor der endnu var en mur, der adskilte deres samfundssystem fra vores. Det er da også grunden til, at den først er dukket op her i de senere år. Kort fortalt opdagede et hold mineborefolk, at borehovederne i en bestemt dybde, holdt op til seks gange længere end normalt. Man undersøgte det på et sovjetisk videnskabeligt laboratorium og fandt ud af, at der i dette geologiske lag var et meget højt indhold af magnesiumsilikat. Man var ikke sen til at se anvendelsesmulighederne og udnytte den nye opdagelse. Man raffinerede det, så det blandt andet kunne anvendes i forbrændingsmotorer, gearkasser, bagtøjer, servostyretøj og til dieselpumper. Først da muren faldt, kom teknologien langsomt til Vesten via Finland, hvor RVS-hovedkvarteret ligger i dag.
25. juni 2009 / indland / Af Jens Jessen
